Den optimale køresilo

Den optimale køresilo

 

Olaf Petersen, Optimal Kvægrådgivning Aps

www.optimalko.dk

 

Der er skrevet meget omkring grovfoderopbevaring gennem tiden. Men jeg tror ikke det skader at genopfriske nogle grundforudsætninger.  

Historisk set har samkørselkapaciteten i køresiloen haltet bagefter snitte kapaciteten i marken. Dette er dog noget som rigtig mange landmænd er bevidste om. Det har så medført, at der bliver brugt 2 køretøjer i siloen for hver finsnitter i marken. Udviklingen har samtidig ført med sig, at der bliver brugt større transportvogne. Det har så igen givet piloten i køresiloen bedre tid til at fastkøre materialet. Det næste skridt i udviklingen har været, at der bliver brugt flere bundkædevogne frem for tipvogne.

Med disse vogne kan det lade sig gøre at lægge græsset ind i køresiloen i ”forholdsvis tynde lag” 

Alle de her tiltag har medført, at maskinstationer, langt hen ad vejen, har været i stand til, at forbedre ensileringskvaliteten hos deres kunder.  

Og dog! 

Det er stadig en stor opgave for maskinstationerne at få landmændene til at tage imod tilbuddet om 2 maskiner i stakken. Det må jo ikke koste noget! Det koster typisk 2 øre pr foderenhed at hyre en ekstra gummiged. Men tab af foderværdi på grund af varme i stakken overstiger nemt over 10-20 % af stakkens værdi. Tænk lige lidt over det!

De seneste år er selvkørende finsnittere fortsat blevet større. Deres kapacitet i marken bliver hjulpet godt på vej med store river. Det har igen øget behovet for at kigge på behovet for nok og effektivt grej til samkørsel i køresiloen. Der findes en tommefingerregel der siger, at der skal en gummiged i stakken for hver 350 hestekræfter hos finsnitteren i marken. En mellemstor finsnitter har i dag 600-700 hk så det giver et behov for mindst 2 maskiner i stakken.  

Som supplement eller alene bliver der nu også brugt store opsamlervogne. Disse er særdeles velegnet ved dårlig aroundering og på mindre marker.  

Store bundkædevogne og opsamlervogne har en ting til fælles: de kræver noget længde i stakken og det er begrænset, hvor høje stakke, de kan komme hen over. Disse vogne kræver typisk mindst 50 m i længde for at komme af med deres indhold og de kan lægge græsset i de ønskede ”forholdvis tynde lag”. Bestående siloer kan der ikke gøres så meget ved i
bredden og højden. Men de kan evt. forlænges, hvis der er plads bagved.

 

Nu er vi ved kernen. Moderne ensileringsgrej, som kan håndtere de stigende fodermængder, kræver tidssvarende køresiloer, som har de rigtige mål og gode tilkørselsforhold  

Ved byggeri af nye køresiloer er det en blindgyde at bygge kort og højt for at holde prisen nede! 

Efter at glæden over en lav pris har lagt sig, er der kun ulemperne tilbage: 

-         for lidt plads til store vogne

-         traktorføreren bliver ”bange” for at køre for tæt til kanten, når han kigger 6 m ned

-         risiko for alvorlige faldulykker

-         for langsom fremdrift ved udtagning

-         større risiko for tab af foderværdi 

Min ønskesilo er: 

-         mindst 11-12 m bred

-         mindst 50 -70 m lang.

-         højden på silovæggene afstemmes efter besætningsstørrelse

-         bygget med dobbelt mur med 2,5-3 m mellemrum,

-         åben i begge ender. ”indkørselen”evt. forhøjet

-         ca 15 m befæstes areal i begge ender.

-         har bund af beton eller asfalt, (et spørgsmål om pris)

-         bygget af funderblokke, af pladsstøbt beton eller elementer, (et spørgsmål om pris) 

Jeg vil godt begrunde mit valg af dobbeltmur. Det er ikke noget nyt. Faktisk har man bygget den type køresiloer siden først i 70erne i Sydtyskland. I Danmark eksisterer der allerede en del anlæg med dobbeltmur. Jeg har kendskab til en del anlæg der er bygget af funderblokke. Disse anlæg kan bygges for de samme penge som en enkeltmur der er støbt eller bestående af elementer. 

 

Princippet med dobbeltmur har nogle store fordele: 

-         dækkene kan placeres på mellemrummene og er dermed tæt på, når der skal dækkes med dæksider.

-         Folien til siderne kan placeres nemt og sikkert.

-         Risikoen for faldulykker reduceres betydeligt.

-         Piloten på gummigeden tør at køre helt tæt på murene til siloen er helt fyldt

-         Dobbelte mure kan ikke kollapse.

 

Valg af siloelementhøjde går i princippet ud på, at den skal være så høj som nødvendigt men så lav som muligt. Højden er helt afhængig af besætningsstørrelsen og den ønskede fremdriftshastighed. Det kan spænde lige fra 1,5 til 3 m i højde. Det gør ingen ting, at der findes forskellige bredder og højder i det samme anlæg.  

Der er kun en ulempe: disse anlæg kræver flere kvadratmeter i areal. Det er der dog fundet nogle rigtig gode løsninger på. Køresiloanlæggene skal alligevel i dag forsynes med deres eget system til bortskaffelse af overfladevand via rodzoneanlæg eller sprinkleranlæg. Det gør det mindre omkostningstungt at bortskaffe de mængden af vand fra de store overflader.  

Så min konklusion er:

Byg lange, bredde og flade køresiloer.  

Olaf Petersen, Optimal Kvægrådgivning Aps

 

www.optimalko.dk 

113

Olaf Petersen | Madumflodvej 9 | 6990 Ulfborg | Tlf.: 23620607 | Fax: 97490062 | Mail: optimal@firma.tele.dk | CVR: 17756737